KONCERTANMELDELSE
Ingen har kunnet forklare mig, hvorfor Færøernes største festival hedder G¡ Forklaringen fortaber sig i det uvisse – selv for dem, der var med til at starte den. Men bordet fanger, og navnet virker. Alle på Færøerne kender festivalen. Mange føler et medejerskab. Og befolkningstallet i byen, Syðrogøta, hvori der til dagligt bor omkring 500 mennesker, tidobles hvert år i midten af juli. Det vil sige, at tæt på 10 procent af befolkningen tager del i festivalen, som i år finder sted for 24. gang. G¡ Festival er med andre ord en begivenhed af ”national” betydning.
Det er for mig slående, at det nordatlantiske ø-samfund har udklækket og til stadighed udklækker helt utroligt mange dygtigere musikere, sangere og sangskrivere – og festivalen vidner om det, for her er der en klar overvægt af lokale musikere. Men det er bare én ting. Noget andet er, at festivalens publikum – som altovervejende er færøsk – vitterligt synger med på landsmændenes sange, uanset om de så er på færøsk eller engelsk. De færøske festivalgæster er med andre ord fortrolige med deres landsmænds materiale. Dét er også bemærkelsesværdigt.
Ikke overraskende blev festivalen, som i hvert fald i dagtimerne har karakter af familiefest – her er masser af barnevogne, småbørn, teenagere og unge, der løber rundt, foruden forældre og voksne og bedsteforældre – åbnet af Færøernes ubetinget største navn, Eivør…
**** / Koncert også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk – læs resten af anmeldelsen der.

