MUSIKANMELDELSE Canadiske Ethan Ardelli er en af sit hjemlands mest efterspurgte jazztrommeslagere. En eminent musiker, som oven i købet har udtalte evner ud i det at komponere og lede et orkester. At han har de evner kan man praktisk talt høre på hans nye album, The Island of Form, der er et uhyre vellykket, repetitivt…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Det er et uhyre fascinerende album, jazztrommeslageren Andrew Cyrille her ligger navn til. Et album, der for første gang bringer de to koryfæer – trompetisten Wadada Leo Smith og guitaristen Bill Frisell – sammen. Alle tre har ganske vist for mange, mange år siden haft deres ECM-debut, men nu står de her, for første…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Det er få uger siden, Danmark måtte sige farvel til Kim Larsen. Det kommer jeg uvægerligt til at tænke på, når jeg hører Troels Frosts nye album, Bjergbestigeren. Titelnummeret på det album, giver i den grad mindelser om Kim Larsens nummer, Køb bananer. Der er især én central passage, der er som et rip-off….
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Lars Jansson er med god grund et etableret jazznavn i Skandinavien. Den svenske pianist (født i 1951) har i snart fem årtier været toneangivende på scenen – om nogen den, der videreførte arven fra landsfælle, Jan Johansson, der døde i en trafikulykke i 1968. Alene derfor – som følge af tyngden og rutinen, selve…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Bassisten, Robert Landfermann, er en central skikkelse på den tyske jazzscene. Han har spillet med navne som Tomasz Stanko, Django Bates, John Taylor, Lee Konitz og John Scofield. Har været medstifter af det indflydelsesrige Klaeng Jazzkollektiv i Køln og igennem mange år fast medlem af Pablo Helds trio. Men han har altså også –…
Continue reading →MUSIKANMELDELSE Den danske komponist og vibrafonist, Martin Fabricius, slår især sine folder indenfor jazzscenen, men som komponist er det ikke desto mindre filmmusik, han primært bruger kræfter på. Uanset hvad er det melodiske et gennemgående kendetegn i hans musik – også i musikken på hans nye album, Under the Same Sky. Herpå optræder han med…
Continue reading →Der er fjorten års aldersforskel. Byron er 59, Ortiz 45. Men aldersforskellen mærker man ikke på deres duoalbum. Tværtimod. Der er på Random Dances and (a)Tonalities ligesom en overensstemmelse mellem, hvad de hver især ønsker at fremelske, og hvad de hver især har en forkærlighed for. Begge bygger de bro – over traditioner, grænser, have…
Continue reading →