“Vildt og vemodigt”… Interview med Anna Kruse

Ella Fitzgerald og Billie Holiday var forbilleder. Men så flyttede Anna Kruse til Danmark og genopdagede sit eget sprog, svensk, og med det – Monica Zetterlund, Eva Dahlgren, Rebecka Törnqvist. Og digteren, Edith Södergran, som siden har været omdrejningspunkter i hendes musik! Det hele startede med det, der måske var en henkastet bemærkning. Den herboende,…

Continue reading →

Diana Krall live i Operaen, Det Kgl. Teater

Den canadiske jazzsangerinde har med en perlerække af prisværdige album og en mere eller mindre permanent koncertturné slået sit renommé fast: Hun kan levere vokaljazzen på den mest overbevisende, charmerende og forførende vis. Derfor var selveste Operaen i København også meldt udsolgt forud for hendes optræden lørdag aften. En del af det materiale, hun tog…

Continue reading →

Mimi Terris: Den stora skalan

Den svenske jazzsangerinde, Mimi Terris, er det nye dyr i den svenske åbenbaring. Hun er den naturlige arvtager efter koryfæer som Alice Babs og Monica Zetterlund: en sangerinde, der reelt kan kombinere den retrospektive swingjazz og den svenske visetradition og revitalisere begge genrer. Hun høstede for to år siden, fortjent, anmelderroser for sit gennembrudsalbum, Flytta…

Continue reading →

Collective Order: Vol. 2

Både jazzkollektivet og -pladerne – de, med den nye udgivelse, to plader det for kollektivet er blevet til – er opstået ud af et element af tilfældighed. Kollektivet opstod da et større antal musikere havde lejet sig ind i samme hus i Toronto og om aftenen mødtes og udvekslede betragtninger om de respektive gigs, de…

Continue reading →

Ellen Andrea Wang: Blank Out

Ellen Andrea Wang. Læg mærke til navnet! Holder The Guardians forudsigelser stik er det et navn, alle musikinteresserede i Europa vil kende om få år. Den unge, norske bassist, vokalist og komponist blev i den britiske avis i oktober sidste år udnævnt som en af verdens fem mest talentfulde, unge, kvindelige jazzmusikere. Og dét, selv…

Continue reading →

Jamie Cullum live i Koncertsalen, Koncerthuset

Jeg har tidligere kaldt Jamie Cullum en arvtager efter Billy Joel. Andre har kaldt ham en arvtager efter Frank Sinatra. Og begge dele er han. Men det slår mig søndag aften, at han også er som den samtidige vokaljazzscenes svar på popscenens Robbie Williams. Cullum er, som Williams, født i 1970’ernes England. Han er, som…

Continue reading →