Maiko Mori: Chasm

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Hun er født i Japan som det, man må kalde et vidunderbarn. Hun var bare seks år gammel, da hun scenedebuterede – med egne kompositioner. Siden er hun blevet uddannet i blandt andet England, hvor hun i dag bor og arbejder som professor i klassisk klavermusik. Hun har selv som koncertpianist optrådt med flere forskellige, prestigiøse symfoniorkestre, men det er alligevel som solist – hovedsageligt i kammermusikalske sammenhænge, hun har sit primære virke. Og så er hun endda særligt optaget af nyere kompositionsmusik og af grænsefladen mellem denne og jazzen. Derfor er det heller ikke overraskende, at hendes nye plade, Chasm, er en soloplade med klassisk klavermusik af absolut nyere dato. På pladen tager hun livtag med værker af Nikolai Kapustin (1937-2020), Melanie Spanswick (f. 1969), Karen Tanaka (f. 1961) og Masashi Hamauzu /f. 1971), og selv lyttere, der knytter kærlighed til moderne avantgardejazz vil kunne få glæde af at lytte med. Hør engang Moris udlægning af Tanakas repetitive musik, og du vil forstå hvorfor. Musikken er på én gang helt enkel og vanvittigt kompleks og facetteret.

****  /  Blue Cloud Music  /  67 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share