TEATERANMELDELSE Scenografien består af et mørkt, bart gulv, kun ”møbleret” med et lyst, rektangulært gulvtæppe. På den mørke bagvæg er der et rektangulært lærred, hvorpå helt enkle billeder – f.eks. et billede af en skovvej – projiceres op. På gulvtæppet, foran lærredet, står – eller rettere: løber – forestillingens to skuespillere.
Selv om de reelt løber på stedet, æder man præmissen, at de løbetræner på skovvejen forud for deres deltagelse i New York Marathon, alt imens de udveksler betragtninger om stort og småt, småskændes og på skift ømmer sig.
Naturligt nok sveder de, da forestillingen er slut, for da har de løbetrænet i cirka 55 og de 60 minutter, forestillingen varer – hvilket i sig selv er imponerende, den evige meningsudveksling taget i betragtning. De to ”venner” taler næsten uafbrudt sammen under træningen, hvilket i sig selv er krævende – kombinationen af løb og snak.
Marathon er oprindeligt italiensk (skrevet af Edoardo Erba), men forestillingen er oversat til engelsk (af Colin Teevan) og spilles på engelsk af de to meget habile og troværdige danske skuespillere, Benjamin Stender og Rasmus Mortensen.
Formodentlig er forestillingen tilpasset en anelse til danske forhold, men ellers er det kendetegnende, at den er international i sit udtryk (vestlig) og dog meget vel placeret på Østerbro, tæt på Fælledparken og de andre store løberuter i byen. Man kan som publikum, løber eller ej, lytte sig ind i forestillingens univers og blive rustet til at argumentere for eller imod trangen til at løbe.
Et af de spørgsmål, der opstår under løbetræningen, er: ”Why are we running?” Det er klart, at de to løbere helt konkret forbereder sig til New York Marathon. Men ellers? Hvorfor løber de? (Vi?) ”Når vi nu er frie mennesker, der bare kunne stoppe.” Svaret er ikke entydigt, men det står klart, at svaret – i hvert fald for de to mænd på scenen – kredser om begreber som attitude og målrettethed.
Man forstår på en af løberne, at ”mænd forstår, hvad det handler om, og at kvinder ikke forstår det.” Man forstår, at grækerne – som opfandt maratonløbet – løb, ”fordi de havde rygrad.” Fordi de – trods smerter – vidste, at man ikke måtte ”være en kujon,” men skulle holde hovedet højt og tage smerten ”som en mand.” Man forstår rent faktisk, at smerter skal løbes væk. Og at det ikke er for sjov, de (vi) løber. Man forstår, at der på en eller anden led er en forbindelse mellem det at løbe og ikke give op og det at svage dyr dør, stærke dyr overlever.
Uanset om spørgsmålene og de svar, der bliver drøftet under løbetræningen, er lommefilosofiske eller dybe, så er de interessante og i Stenders og Mortensens udlægning underholdende. Forestillingen er klart et besøg værd.
Marathon (er skrevet af Edoardo Erba og oversat til engelsk af Colin Teevan). Forestillingen præsenteres af That Theatre Company og er instrueret af Ian Burns. Medvirkende: Benjamin Stender og Rasmus Mortensen. Marathon (som spilles på engelsk) kan ses på Krudttønden fra 21. oktober til 21. november 2015.
Teateranmeldelsen er også publiceret i Østerbro Avis.