Pernille Bévort: Gopler og andre urovækkende fænomener

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Den danske jazzsaxofonist, Pernille Bévort, har med albummet med den mærkelige titel – Gopler og andre urovækkende fænomener – skabt en uhyre smuk, stilsikker og sammenhængende collage af lyde (reallyde, beats og instrumentale strofer snarere end egentlig musik). Illustratoren, Jeppe Grangaard, har dertil skabt en fascinerende smuk booklet – om end kun til vinylen, som er trykt i et stærkt begrænset antal. Det centrale er, at man som lytter bliver suget ind i musikkens poetiske univers, som fremstår stofligt, sanseligt og netop smukt. Og at den fascinerende booklet understøtter det indtryk, at man sidder med et egentlig kunstværk mellem sine hænder og ører. Gopler og andre urovækkende fænomener er i enhver forstand et usædvanligt album og netop et kunstværk i flere dimensioner. Udtrykket grænser i momenter op til det rent avantgardistiske og i andre momenter op til den lyriske jazz i sin enkleste form; er som et væld af fragmenter sat sammen; fantasifuldt!

**** / Gateway Music / 31 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share