SP Just Frost: Lys det op

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Henrik ”SP” Schou Poulsen, Esben Just og Søren Frost spiller et New Orleans inspireret miks af swingjazz, folk og r&b, som efter sigende fungerer fint derude på scenerne. Jeg har ikke selv oplevet det, men de tre er åbenbart kendt for at kunne sprede energi og livsglæde. Deres studie-album, som rettelig er en EP, afspejler imidlertid ikke den energi og livsglæde. Snarere fremstår trioen med de nye, originale tekstmaterialer og kompositioner – og forløsningen heraf – som decideret gumpetung, hvilket kan undre – den imponerende tour, der venter, taget i betragtning. Jeg håber, at liveoplevelsen bliver større end oplevelsen af EP er herhjemme, for her i stuen er Lys det op en skuffelse – tekstuelt, kompositorisk, teknisk og kunstnerisk. Tjek selv titelnummeret, der lyrisk er så banalt, at det gør ondt. Den banalitet løftes hverken af vokal eller instrumenter til et højere niveau. Derfor falder det hele – alle seks numre – også til jorden med et kedeligt brag.

**  /  Eget selskab  /  21 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share