Ernesto Cervini: Joy

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Ernesto Cervini er en canadisk jazzkomponist og –trommeslager, kendt og prisbelønnet i sit hjemland for sin virkelyst og –trang og nok så væsentligt – for sin musik og teknisk/kunstneriske formåen – herunder for sine mange orkestre, hvoraf flere i forskellige konstellationer medvirker her, på hans nye album, Joy. Cervini har samlet en betydelig håndfuld af sine vante samarbejdspartnere – 15 i alt, herunder søsteren, Amy Cervini – og skabt et forrygende flot album, der netop, som titlen antyder, emmer af fryd. Musikken er original, skrevet af Ernesto Cervini – på baggrund af inspiration hentet i ligeledes canadiske Louise Pennys efterhånden mange bestsellerkrimier om chefkriminalinspektøren, Armand Gamache, der må opklare den ene mordgåde efter den anden. Cervinis musik er (måske som følge af inspirationskilderne) blevet filmisk, melodisk, gådefuld og spændende – den tager afsæt i jazzens tonesprog, men er produceret mere moderne, ligefrem og kantet, minder sine steder genremæssigt om musicals, sine steder om folkpop. Numre som Three Pines, Surprised by Joy og Sandalwood and Rosewater trækker tårer. Men først og fremmest trækker albummet som helhed – de femten numre tilsammen – smilebånd.

****  /  Three Pines Records  /  57 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share