MUSIKANMELDELSE
Herreholdet (tidligere: Honky Tonk Goose) er en sydsjællandsk trio (fra Vordingborg), der spiller en simpel, dansksproget form for vokal- og guitarbaseret country, folk og blues (eller rettere: udkants-, vandkants- og bondemandsblues), der i hvert fald sender denne lytters tanker i retningen af navne som Allan Olsen og Johnny Madsen. (Titlen på Honky Tonk Goose’s første single var ”Bondemandens blues”).
Hvorfor trioen, der består af Jonas Bækkeskov (vokal og guitar), Henrik Hald Krog (keys og kor) og Christian Romme Vaupel (bas og kor), har skiftet navn, skal jeg ikke kunne sige, men det vil være fair at sige, at trioen består af tre midaldrende herrer, der har kærligheden til den rå-swingende og historiebærende folk- og bluesrock tilfælles. De har alle fingrene med i det skrivearbejde, der ligger til grund for de elleve sange på albummet, Herreholdet, og det er let at få den tanke, at indholdet / horisonten i teksterne en til en matcher de tres eget liv – deres (selv)indsigt(er) og udsyn.
Sangene kredser om hverdagsting og –iagttagelser – hvilket ikke som sådan udelukker poetisk styrke og kvalitet. Men lige her lader realiteterne på Herreholdet altså noget tilbage at ønske. Teksterne forekommer mig frygteligt banale, alt for ligefremme og én-dimensionale – selv om de i og for sig kredser om potentielt dybe emner som savn, længsel og alderdom. Selv siger de tre, at de sætter ”tekst og musik på det liv, vi selv kender til”, og at deres sange ikke er ”ment som et melankolsk tilbageblik på livet, som det var. Vores sange er vinduer, som mennesker kan kigge igennem og få øje på i morgen.” Men helt ærligt… velmenende sanglinjer som de følgende giver mig altså tics:
1) ”Længe siden jeg har set dig / Mon du har det godt? / Det er tit jeg tænker på dig / Og har haft lyst til at ringe dig op / Men den ene dag tager den anden / Og dagene bliver til år / Pludselig glider man fra hinanden / Ikke ond vilje bare sådan det går”.
2) ”Baby jeg vil ha’ dig! / Er ked af at du følte dig så alene / Baby der er kun dig! / Føles som jeg mangler højre ben / Baby kom og ta’ mig! / Ta’ mig nu for den jeg var engang / For baby der er kun dig!”
3) ”Som jeg ser det / Ville jeg fand’me være et dumt svin / Hvis jeg skulle klage / Som jeg ser det / Har jeg alt mulig grund til / At kippe med mit flag ja ja ja / For du er min / Hvor heldig har man lov / Til at være / Ja du er min / I spejlet ser jeg kun / En sejrherre”.
4) ”Ude på landet spiser vi svin / Bilerne kører bedst på blå benzin / Vi har vores helt egen økonomi / Lige så kulsort som den kan bli` / Og vi hilser pænt på hinanden / Når vi kører forbi / Holder fingrene væk fra naboens pige”.
Og så er det egentlig underordnet, at forløsningen – selv om den også i en vis udstrækning er simpel og firkantet – er charmerende og rå-swingende, egnet til byfester i provinsen. Eller, som de tre selv siger, god ”at drikke øl til”. Det hele er og forbliver for mig for banalt, for apoetisk og for én-dimensionalt. Selv fine gæsteoptrædener af Rune Kjeldsen (guitar) og Carsten Skov (diverse instrumenter) ændrer ikke afgørende ved det.
*** / Eget selskab/Gateway Music / 47 min. / Også anmeldt i musikmagasinet gaffa.dk