MUSIKANMELDELSE
Den Bruxelles-baserede afro-belgiske sangerinde, Adja Fassa, albumdebuterer med overbevisende originalitet og power. Når jeg hører hende synge og i det hele taget optræde på Golden Retrieve Her, kan jeg kun komme på få andre sangerinder, der har samme pondus og spændvidde – det er navne som Lianne La Havas, Erykah Badu og Lauren Hill. Adja fik sit store gennembrud i 2023 med nummeret, ”Told You So”, men med sit nye album demonstrer hun tydeligt, at hun ikke er en døgnflue. Albummet rummer elleve nye, originale sange og et blændende genremiks, der spænder over vokaljazz, R&B og soul. Sangene handler om det stressramte, kapitalistiske samfunds indvirkning på individet – heraf titlen. Adja siger selv, at hun ønsker at generhverve eller -finde sin omsorg for andre i et samfund, der gennemgående er præget af et destruktivt hamsterjul. Og det er så, hvad det er. Det altafgørende er for mig at se eller høre bare, at Adja entydigt viser, at hun er en musisk begavelse. Når jeg for eksempel hører hende i den rockede ”Sucking on my Emphatitties” hører jeg et generøst powerhouse uden sidestykke, en oprører rundet af humor, selvironi og kant. Hendes sange er kalorierige, organiske og eklektiske. Helt igennem stilsikre.
***** / sdban ultra / 39 min.