Ellen Andersson Quartet: I’ll Be Seeing You

Den svenske jazzsangerinde, Ellen Andersson, er ganske ung. 25 somre. Men hendes pladedebut, ”I’ll Be Seeing You”, bærer vidnesbyrd om, at hun ikke bare er et helt usædvanlig talent, men også et menneske med en helt usædvanlig kunstnerisk tyngde. Hendes vokal indikerer, at der inde i den unge krop bor en erfaren karakter med sans…

Continue reading →

Kalles World Tour: The Kalle Math’ism

Kalle Mathiesen er en usædvanlig kunstner og karakter. En tilsyneladende uregerlig fætter, der med brask og bram baner egne veje ind i og ud af musikken. På sit nye, helt igennem vanvittige album præsenterer han f.eks. fire nye genrer eller stilarter: 1) Pigfunk (funk iblandet reallyd fra en grisefarm), 2) Reggach (reggae iblandet et strejf…

Continue reading →

Keith Jarrett: A Multitude of Angels

Den amerikanske jazzpianist, Keith Jarrett, er så rutineret udi det at soloimprovisere, at jeg ikke kan forestille mig, at han rådvildt kan havne i en blindgyde. Men på ”A Multitude of Angels” – disse tyve år gamle soloptagelser fra Modena, Ferrara, Torino og Genova – er der passager, hvor man som lytter uvilkårligt tænker: ”Shit,…

Continue reading →

Modus Factor: The Picasso Zone

Modus Factor er en canadisk trio, der spiller en moderne ambient form for nujazz baseret på elektroniske grooves. Trioen består af trommeslageren Chris Lesso, trompetisten Brownman Ali og bassisten Ian De Souza – alle efterspurgte jazzmusikere i Canada. Tilsammen udgør de tre en fascinerende stærk og særegen konstellation, som nok har hentet inspiration hos eksempelvis…

Continue reading →

Nils Landgren: Christmas With My Friends V

Den svenske funk- og jazztrombonist, Nils Landgren, må være ven af huset i tyske ACT Music, for det er vildt, hvad han har initieret, indspillet og lanceret af samarbejder, plader og projekter. Tag nu dette, hans nye album: Det er det femte i en serie af juleplader med titlen, ”Christmas With My Friends”, alle udsendt…

Continue reading →