KONCERTANMELDELSE Det var bemærkelsesværdigt, så hurtigt billetterne blev udsolgt, da koncerten med Iceage i Hotel Cecil blev lanceret. Iceage var åbenbart et band, folk ville (gen)høre, (gen)se og (gen)opleve! Måske fordi det er sjældent, man i de sidste år har fået chancen for at høre det københavnske undergrundspostpunkrockband. Måske fordi det lå i luften, at…
Continue reading →Jeg må simpelthen pudse min brille onsdag aften i Vega. Og alligevel bliver intet helt klart, før røgen på scenen bliver fortrængt af projektørlyset. Indtil da tænker jeg: Er det der ikke? Er hende der lige er trådt op på scenen ikke Frida Lyngstad? Hende den mørkhårede fra Abba? Kropsbygningen, de røde læderbukser der stumper…
Continue reading →Det er nok de færreste, der gør sig det klart, men Den danske Folkekirke er (samlet set) en af landets største koncertudbydere – og dét både indenfor klassisk og rytmisk musik. Og godt det samme. For de hellige haller gør noget ved musikken, musikeren og publikum. Jeg har oplevet det mange gange: Selv når etablerede…
Continue reading →Vel er Nikolaj Nørlund ikke en af de største rocksangere på dansk jord, men han er klart en af de største rockpoeter. Hvad han mangler i stemmepragt har han i autenticitet hvad angår sangskrivning. For med dén har han noget på hjerte. Derfor accepterer man også hans distinkt messende sangstil. Og derfor bliver han som…
Continue reading →Den norske singer-songwriter, Ane Brun, favner det intime såvel som det storladne. Det melankolske såvel som det dramatiske. Det hele med en overbevisende autenticitet og autoritet. Hendes musikalitet er evident, hendes nasale fraseringer magnetiske, hendes hele udtryk og sceneoptræden respektindgydende. (For ikke at tale om hendes evner som sangskriver). Og placerer man hende – og…
Continue reading →Jeg er uvidende om udviklingen indenfor teknologi til scenebelysning, men shit! Lyssætningen i Forum tirsdag aften til koncerten med britiske alt-J var fantastisk. Og visuelt magnetisk. Den var faktisk så magnetisk fascinerende, at det var svært for orkesteret at hamle op med den – rent musisk. Der var projektører i loftet – rettet mod scenen…
Continue reading →Rygtet var åbenlyst løbet i forvejen, for der var ”røde lygter” ved indgangen til Lille Vega, da 21-årige Sigrid Solbakk Raabe fra Ålesund besøgte spillestedet i København. Rygtet havde ladet forstå, at Sigrid ikke bare var Norges, men hele Nordens nye, store ”pophåb”; hendes navn var også på ”alles” læber i England, USA og New…
Continue reading →