Ole Frimer Band: Blålys

Bluesguitaristen og -sangeren, Ole Frimer, har blandt andet en fortid i legendariske Blue Junction og i et tæt samarbejde med lige så legendariske Peter Thorup. Med dem – og sine egne konstellationer – har han udgivet hele 13 forrygende bluesplader. Men, Blålys, den fjortende plade – som udkommer hele otte år efter den forrige –…

Continue reading →

IF Trio: Imaginary Folklores

Albummet, Imaginary Folklores, er – som titlen antyder, fiktiv folkemusik. Det fiktive kommer af to ting: 1) IF Trios tre nysgerrige, fantasirige og meget talentfulde medlemmer har hver især tilført trioen en nationalt funderet musisk historik; og 2) de har sammen valgt at skabe en ny, fiktiv tradition i en sammensmeltning af deres respektive nationale…

Continue reading →

Marius Neset & Trondheim Jazz Orchestra: Lion

Marius Neset er en talentfuld og produktiv norsk jazzsaxofonist, der har sin ene fod solidt placeret i den danske muld. Ikke desto mindre er det med norske Trondheim Jazz Orchestra, han har indspillet sit første album for større ensemble, Lion. Musikken har han skrevet til dét orkester og en optræden i Molde. Men både komponisten…

Continue reading →

Rikke Lie: Colour of my Time

Det er ti år siden, hun til anmelderros pladedebuterede i eget navn. Men først nu foreligger et opfølgende album. Colour of my Time er til gengæld så vellykket, at man fristes til at sige, at det har været ti års venten værd. Pop-albummet, Colour of my Time, emmer af afrikanske grooves, og netop dét er…

Continue reading →

Karen Mantler: Business is Bad

Jazzpianisten, Karen Mantler (datter af Michael Mantler og Carla Bley), udgiver ikke mere end højest nødvendigt. Om det er derfor, hendes Business is Bad, skal jeg ikke kunne sige, men der er gået tyve år siden, hun som orkesterleder sidst udgav noget på ECM’s sublabel, XtraWatt. I de mellemliggende år har hun ganske vist ladet…

Continue reading →

Strange Party Orchestra: The Factory

Det ukonventionelle danske orkester, Strange Party Orchestra, fortsætter med The Factory, hvor orkesteret slap på forrige album, The Train. Det vil sige med rå, ofte a-rytmiske og disharmoniske lydcollager, der består af et miks af industrielle reallydsoptagelser og egentlig musik. Det er dét miks, der gør orkesterets musik så enestående. Vel rummer musikken elementer af…

Continue reading →