Den canadiske jazzbassist og –komponist, Justin Gray, vender på sit nye album blikket mod nye – eller rettere: gamle horisonter. På New Horizons blander han nemlig moderne nordamerikansk jazz, folk og R&B med traditionel eller klassisk indisk musik. Og dét med en bemærkelsesværdig snilde. Justin Gray har selv skrevet og arrangeret materialet, som han forløser…
Continue reading →Det er noget af et makkerpak – de to saxofonister, der tegner denne kvartet. Amerikanske Dave Liebman har tidligere spillet med mestre som Miles Davis, Elvin Jones, Chick Corea, John McLaughlin og McCoy Tyner og medvirket på mere end 500 album, heraf på mere end 200 som orkesterleder eller co-leder. Canadiske Mike Murley, der er…
Continue reading →De to canadiske jazzmusikere – bassisten, Dave Young, og trækbasunisten, Terry Promane – kaldes i deres hjemland kraftkarle. Og lytter man til deres nye (andet) album med oktetten, bekræfter det i den grad, at udtrykket er rimeligt. Octet Volume Two er således et album med pondus og et album, der vidner om, at de to…
Continue reading →En ting er, at Mikkel Hess i flere forskellige konstellationer har tiltrukket sig opmærksomhed på jazzscenen og den elektroniske musikscene i Danmark, noget andet er, at han tilsyneladende – at dømme efter dette nye, syvende album med grupperingen, Hess Is More – har fundet et nyt springbræt med britiske Edition Records. Grupperingen, der (i varierende…
Continue reading →Den dygtige, danske jazzsaxofonist, Fredrik Lundin, er optaget af det at fortælle historier. Det ved jeg fra interviews med manden, og det hører jeg (bilder jeg mig ind), når jeg sætter hans nye album, 5 Go Adventuring Again, på. Alle fotos og tegninger på CD-coveret er sort/hvide, og alle numre har billedskabende, gotiske titler som…
Continue reading →Jeg er rørt og dybt imponeret over Lillys nye album, Tenderly. Rørt og imponeret over den danske jazzsangerindes sårbare, minimalistiske og næsten nøgne udtryk. Rørt og imponeret over hendes dybfølte, vedkommende og solide versionering af otte af de helt store jazzstandards. Så rørt og imponeret, at jeg må sige, at Tenderly ikke bare er Lillys…
Continue reading →Nick MacLean er et nyt stjerneskud på den canadiske jazzhimmel. Et talent, som – om Guderne vil – kan blive et af de kommende årtiers mest markante jazznavne, internationalt. På MacLean-kvartettens debutalbum, Rites of Ascension, hylder talentet og hans sidemen mesteren, Herbie Hancock. Vel fornemmer man, at Miles Davis også rumsterer i baggrunden, men det…
Continue reading →