Maria Faust: Machina

Har man hørt Kira Skovs og Maria Faust’s fremragende album fra sidste år, In The Beginning, vil man nikke genkendende til lydbilledet på Maria Faust’s nye album, Machina. Den estiske danskers nye lydlandskab er som i helt naturlig forlængelse af In The Beginning – det er sammensat og mørkt, ikke umiddelbart tillokkende, men ved nærmere…

Continue reading →

livingfossil: Never Die!

Gordon Hyland – den canadiske tenorsaxofonist, som står bag dette orkester og album – pladedebuterer hermed. Vidste jeg ikke, at han var debutant, ville jeg dog have troet, at han var en mand og musiker med stor rutine, for så sikker fremstår hans materiale, sammenspillet de syv musikere imellem og det endelige resultatet: albummet. Hylands…

Continue reading →

Debre Damo Dining Orchestra: DDDO2

Næsten nøjagtig et år efter, at DDDO – et nyt, lovende, københavnsk power-orkester – pladedebuterede med et selvbetitlet album og et særegent miks af brutal ethio-jazz, doom, kraut- og psykedelisk rock, udkommer orkesterets andet album, DDDO2. Men selv om Søren Lyhne Skov, Rasmus Karkov, Simon Visti Tang, Peder Mertner Vind, Kasper Saaby og Asbjørn Nørgaard…

Continue reading →

Irabagon, Hegre & Drønen: Axis

Den filippinsk/amerikanske altsaxofonist, Jon Irabagon, er et af de helt store dyr i den nye åbenbaring: en ”rising star” på den amerikanske østkysts jazzscene pt. Hans teknik er unik, og hans forståelse af avantgardejazzen exceptionel – hvilket man selv kan konstatere, hvis man lægger ører til Axis, hans nye plade med de to nordmænd, John…

Continue reading →

Krokofant: Krokofant III

Det er uforfalsket energi, den norske jazzrocktrio, Krokofant, lægger for dagen på dette – det tredje album på tre år: uforfalsket energi i grænselandet mellem den progressive rock og den mest hårdkogte form for jazzrock. Guitaristen Tom Hasslan, saxofonisten Jørgen Mathisen og trommeslageren Axel Skalstad blotlægger således et soundscape, der er som et miks af…

Continue reading →

Verneri Pohjola: Pekka

Den efterhånden velanskrevne, finske jazztrompetist, Verneri Pohjola, er søn af den afdøde finske prog-rock-bassist og -komponist, Pekka Pohjola. Og nærværende album er sønnens hyldest til faderen, idet ungersvenden, Verneri, har jazzificeret syv af faderens prog-rock-musikstykker. Heraf vil man kunne udlede, at musikken på albummet, Pekka, befinder sig i grænselandet mellem jazzen og den progressive rock….

Continue reading →