The Robert Cray Band: In My Soul

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Fem gange har legendariske Robert Cray modtaget en Grammy Award. Derfor – og helt generelt: fordi han med sine hidtil 16 album har formået at revitalisere soul- og bluesmusikken – er det med høje forventninger, jeg sætter hans 17. album på. Og In My Soul skuffer altså ikke. Ikke afgørende i hvert fald. Musikken er åbenlyst fremelsket af en kunstner med naturlig tyngde og med en dybfølt kærlighed til genrerne, deres rødder og deres udtrykspotentiale. Og dét er et plus. Et minus er, at albummet som helhed forekommer mig lidt for gennempoleret og -produceret. Endnu engang er det Steve Jordan, der har produceret for Robert Cray (Steve Jordan producerer også for Alicia Keys, John Mayer og Keith Richards), og selv om han altså har sans for virkemidlerne, er helheden for mig at høre blevet lidt for glat, nerven lidt for flad. Dét i sig selv ændrer dog ikke ved, at Robert Cray og hans orkester undervejs skaber sublime øjeblikke, deciderede perler og Robert Cray selv guitarspil i verdensklasse. Bedste nummer er Robert Crays eget, What Would You Say – et stilfærdigt, melankolsk, politisk opråb.

****  /  Provogue Records/Warner Brothers  /  49 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share