Pram Trio: Saga Thirteen

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den canadiske jazztrio er det, man ”over there” kalder et ”cutting edge band”. Det vil sige, en jazztrio, der – med afsæt i klavertrioens tradition – innovativt udforsker kompositionen, improvisationen og den performance, der knytter sig hertil. Det ultrakorte album, Saga Thirteen, som kun lige er af en halv times varighed, er meget fint og meget interessant, men hørt med europæiske jazzbøffer ikke særskilt innovativt. Vel er den melodiske musik, de næsten formfuldendte ballader fine og interessante, men for denne anmelder lyder det hele mest af alt som om, trioen har lyttet sig ind på den nyere nordeuropæiske / skandinaviske triojazz og ”kopieret” dennes fremherskende sound. Der er den samme form for melankoli og tusmørke over Pram Trios udtryk – til tider noget mere pågående – som der er over Esbjörn Svensson Trios og flere andre skandinaviske trioers. Et Pram-nummer som Mrs. Kim Visits the Living Room Alone har en dynamisk fremdrift, hvor de fleste øvrige numre på albummet forekommer mere statiske. Men det ændrer ikke ved, at det fine album ikke er epokegørende – set fra Skandinavien.

****  /  Eget selskab  /  31 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share