Kristian Borring: Silent Storm

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den danske jazzguitarist, Kristian Borring, har boet et årti i London, hvorfor det ikke er så underligt, at han – når han skal samle et band og indspille en plade (den tredje i eget navn) – finder sammen med britiske musikere. Konstellationen bag ”Silent Storm” er således britisk/irsk – bortset fra det danske islæt, som Borring måtte bidrage med.

Kvartetten, der i øvrigt består af Arthur Lea (klaver), Jon Scott (trommer) og Mick Coady (kontrabas) – spiller danskerens kompositioner på en – for London-scenen – typisk dynamisk, pulserende, lyrisk måde. Man fornemmer, at Borring selv er inspireret af Jim Hall, idet hans egen tilgang til kompositionerne er sejt swingende og underspillet. Men det, man først og fremmest hæfter sig ved, når man lytter til ”Silent Storm” er, at samspillet de fire musikere imellem er klart og intuitivt skarpt. De fire er gode til at lytte til hinanden og sammen raffinere musikken.

Derfor er det også et meget lytteværdigt album, de fire har skabt på det fundament, Borring har lavet på nodepapiret. Et album, med både drømmende melodier og upolerede ballader.

****  /  Jellymould Jazz  /  60 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share