Kaos Protokoll: Questclamationmarks

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

”Questclamationmarks” er andet album i fuld længde af den schweiziske trio, Kaos Protokoll. Trioen, der består af Benedikt Wieland, Marc Stucki og Flo Reichle, kalder sig selv ”elektronisk inspirerede punkjazz provokatører”, og dén beskrivelse siger måske nok noget om trioens musiske udtryksform, men jeg vil alligevel hævde, at trioens musik ikke kun er punket og provokerende, men også stringent og stram. Nogle numre starter ganske vist som ballader og ender som støj, andre numre emmer af dub eller hip-hop, men kombinerer denne em med et element af jazz. Alligevel forekommer der mig konstant at være en mening med alt. I den forstand er musikken nok genreudfordrende, men den er ikke et altomfattende opgør med det lineære eller konventionelle i musikken endsige med genrerne. Musikken er nok rå, men ikke utæmmet; nok atypisk, men ikke uden stringens, hvorfor man ikke kan henfalde til blot at tale om avantgardistisk musik. Et nummer som ”Mr. Kobayashi” er f.eks. en rigtig jazzballade, som låner lidt af den elektroniske musik og dog forbliver klart melodisk. Et nummer som ”Pathos Ratlos” er nok det tætteste, trioen kommer på støjjazz.

***  /  Prolog Records  /  51 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share