Brian McCarthy Nonet: The Better Angels of Our Nature

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den amerikanske jazzsaxofonist, Brian McCarthy, træder af samme sti som den internationalt mere kendte Joshua Redman i disse år betræder. McCarthys instrumentale jazzmusik er – som Redmans – ligefrem, progressiv og fornyende. Og naturligt nok spundet op omkring saxofonen. Selv om McCarthys besætning i dette tilfælde består af hele ni musikere, er og bliver saxofonen det centrale instrument. Og man må give ham, at han formår at opbygge en fin, fornyende form for arkitektur med sin bredspektrede sound. Hans lydlandskaber er komplekse og rige. Og prisværdige. Alligevel indsniger der sig hos denne lytter en eller anden form for mathed under aflytningen. Måske som følge af, at teknikaliteterne og konstruktionerne fremstår vigtigere end passionen. Jeg taber således løbende, under aflytningen, koncentrationen og oplever igen og igen, at musikken umærkeligt er blevet som et tapet uden afgørende fikspunkter. Og netop dét gør The Better Angels of Our Nature til en lidt kedelig sag.

***  /  Truth Revolution Recording Collective  /  70 min. 

Please follow and like us:

  • 0
  • Share