Paier Valcic Quartet: Cinema Scenes

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Det er ikke jazzmusik. Ikke klassisk kammermusik eller traditionel folkemusik. Men måske en form for crossover. I hvert fald en rigt facetteret sammensmeltning af farver, udtryk og genrer med afsæt i harmonikaen og celloen. Ti af de tolv numre er skrevet af tyske Klaus Paier (harmonika) eller kroatiske Asja Valcic (cello), og konceptet er det, at de to tilsammen lader deres indtryk af film flyde frit ud i form af musik eller giver egne visuelle idéer et musisk udtryk. De resterende to numre er specifikke bearbejdninger af scores fra filmene Pigen med perleøreringen og Broerne i Madison County, og af disse indgår versioneringen af sidstnævnte i en fascinerende smuk suite med titlen: Cinema Scenes. Albummets største oplevelse! Musikken er helt generelt rig, lyrisk, sensuel. Til tider opulent, dramatisk og pågående. Til tider inderlig og øm. Under alle omstændigheder melodisk, billedskabende og rigt facetteret. Både fordi de to forbinder genrer, og fordi de har gæster med i studiet: bassisten Stefan Gfrerrer og trommeslageren Roman Werni. Konstellationen som helhed fremstår meget sikker og overskudsbetonet.

****  /  ACT Music  /  54 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share