The Pagsberg Bigband & The Vocals featuring Sasha Masakowski: Bigband Surprises

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE    I starten af 2018 var den amerikanske jazzsangerinde, Sasha Masakowski, af genreorganisationen, JazzDanmark, inviteret til landet som artist in residence, og i den forbindelse indspillede hun sammen med The Pagsberg Bigband et livealbum på Islands Brygge. Det er dét, der nu udkommer under titlen, Bigband Surprises. På albummet hører man Bigbandet og Masakowski forløse otte nye kompositioner – blandt andet af Alexander Hagel Thorn, Niels Gerhardt, Emil Hess og orkesterets leder, Mads Pagsberg – og jeg skal sige, at det er en fornøjelse at lytte. Både fordi der tydeligt er lagt kræfter i kompositionerne og arrangementerne og i forløsningen heraf. Men også fordi den fremadstormende, nye stjerne på den amerikanske jazzscene frygtløst går ind i materialet med en åbenlys sans for det sanselige element i musikken. Hendes tilknytning til New Orleans og netop dén scenes kropslige forhold til musik fornægter sig ikke – uanset at hun både henter inspiration i jazzen, den elektroniske musik og rocken. Og dét – kombineret med numrenes skarphed – gør Bigband Surprises så absolut lytteværdig.

****  /  Gateway Music  /  54 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share