Jørgen Leth: Det bliver ikke væk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

BOGANMELDELSE Jørgen Leths nye digtsamling, Det bliver ikke væk, er en sanseligt godt gennemskrevet samling tekster om det uperfekte, aldrende menneske, der både bliver træt, glemmer, undrer sig, forarges og mister grebet og ævred.

Digtene er sprogligt spændstige, åbenlyst skrevet af en rutineret forfatter, som mestrer sit sprog, og som igennem årtier har formået at trimme og raffinere det. Sprogets forvaltning er helt åbenbart digterens metier.

I digtene blotlægger han sit eget forfald – og det er måske den brutale ærlighed, hvormed han gør det – og det sproglige overskud, hvormed han udtrykker sig – der gør hans digte så uomgængelige. Jørgen Leth klæder sig så at sige af; stiller sig nøgent til skue; som befandt han sig under et ubarmhjertigt neonrør.

Og netop dét er ære værd: at Leth ikke pynter sig, ikke gør sig til, ikke pynter sig, men vedgår, at han er et menneske i drastisk, fysisk – og måske i et vist omfang mentalt – forfald. Det bliver ikke væk er et litterært meget værdigt punktum – skulle denne digtsamling blive et punktum.

**** / Forlaget Gyldendal / 58 sider

Please follow and like us:

  • 0
  • Share