Christina Dahl Quartet: Quintesse

Please follow and like us:

  • 7
  • Share

MUSIKANMELDELSE Det er fem år siden, Christina Dahl Quartet sidst lod høre fra sig. Da kapelmesteren i 2014 udsendte Life’s Carousel, bestod hendes kvartet foruden saxofonisten selv af guitaristen Niclas Knudsen, bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold. I hendes aktuelle kvartet er Jesper Lundgaard blevet erstattet af Nils Bosse Davidsen. De øvrige går igen, om jeg så må sige. Men musikken? Den er blevet mere ekspressiv, energisk og eksplosiv. Mere elektrificeret. Uforudsigelig, faktisk. Og ikke kun i kraft af Niels Bosse Davidsens medvirken, men dog også i kraft af den! Og energien? Den klæder helt generelt musikken, som på Quintesse i lange stræk er som indplaceret midt imellem den ekspressive instrumentaljazz og den psykedeliske, el-guitar- og saxofonbaserede rock. Musikken – som helt og holdent er skrevet af Christina Dahl herself – er dynamisk, mange facetteret, sansemættet, men også stadig klart lyrisk og luftig. Christina Dahls eget bidrag fremstår f.eks. inderligt og varmt. Og de tre sidemens bidrag som veltrimmet og velproportioneret. Derfor er Quintesse også et af de hidtil bedste udspil fra saxofonistens side.

**** / Storyville Records / 50 min.

Please follow and like us:

  • 7
  • Share