Vivian Buczek with Norrbotten Big Band: A Woman’s Voice

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Vivian Buczek er svensker, men datter af polske forældre, der begge er professionelle musikere. Selv er hun professionel sangerinde, naturligt nok inspireret af andre, tidligere sangerinder. Det er dén inspiration, der ligger til grund for hendes nye album, A Woman’s Voice. Herpå synger hun nemlig – akkompagneret af Norrbotten Big Band, der dirigeres af Martin Sjöstedt – standards, der har været indsunget af store inspirationskilder som Abbey Lincoln, Ella Fitzgerald, Sarah Vaughan, Shirley Horn og Monica Zetterlund. Disse standards er fornemt arrangeret for det svenske big band af Sjöstedt og kombinationen af det store jazzorkester og Vivian Buczeks personlige sangstemme gør virkelig oplevelsen intens. Buczeks version af Bruno Martinos og Bruno Brighettis Estate (på svensk: Imorron – nummeret blev i sin tid sunget og indspillet på svensk af Zetterlund) er albummets bedste – en smuk, sensitiv og sensuel sang, hvori stemme, instrumenter og arrangement går op i en storslået enhed.

**** / Prophone Records / 64 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share