MUSIKANMELDELSE Den svenske jazzpianist, Esbjörn Svensson, døde i en drukneulykke i 2008. Desværre. For han var alt for ung. Og alt for talentfuld. Trods sine kun 41 år nåede han at revolutionere (eller modernisere) den svensk / nordisk instrumentaljazz, og han kunne sagtens have skabt meget andet og mere sammen med sine to trofaste sidemen, bassisten Dan Berglund og trommeslageren og percussionisten Magnus Öström. Men sådan skulle det altså ikke blive. Tværtimod blev de to sidemen ladt tilbage i chok, som Svenssons egen familie i øvrigt blev det. Først efter nogle år tog deres egen, kunstneriske karrierer over, og da blev de begge solide, engagerede og interessante musikere i egen ret, med egne bands. Ikke desto mindre skete der noget ganske særligt i 2018, da Berglund og Öström slog pjalterne sammen med den innovative, norske nujazzpianist Bugge Wesseltoft (som i min optik har været en af Nordens mest interessante jazzpianister i de sidste par årtier). De tre skabte en ”Esbjörn Svensson Trio version 2” (mine ord) og udsendte allerede i februar 2019 deres første fælles album. Albummet, Reflections and Oddyseys, førte til en omfattende koncertturné, og på baggrund af den indbyrdes fortrolighed, som dén afstedkom, gik de tre tidligere i år i studiet for at indspille deres andet album, Space Sailors. Albummet, som her foreligger, er et netop spacy, innovativt og til tider voldsomt insisterende udspil, der – både i Svenssons og Wesseltofts ånd – er et fascinerende og stilsikkert miks af (nu)jazz og garagerock. Tag et nummer som The Final Goodbye, og du vil forstå, hvad jeg mener. Nummeret er sine steder melodisk smukt, sine steder båret af en virkelig insisterende rite / rytmik, sine steder som et eksperimenterende rockorkesters og dog umiskendeligt et jazzorkesters udgydelser. Klart et billede på det, der fra day one var Wesseltofts idé med pladeselskabet, Jazzland Recordings: Dette er en ny udlægning af jazzen. Space Sailors er i sandhed et atypisk jazzalbum, ikke et album der lefler for lytteren, men netop et insisterende, næsten uafrysteligt værk.
***** / Jazzland Recordings / 54 min.