Tom Guarna: Spirit Science

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE Teknisk / kunstnerisk er der dem, der mener, at amerikanske Tom Guarna er på niveau med jazzguitarister som Pat Metheny, John Scofield og Bill Frisell. Men samtidig er de fleste også enige om, at Tom Guarna er helt sin egen. Under alle omstændigheder: Hvis man interesserer sig for guitarbaseret, moderne jazz, er albummet, Spirit Science, et godt udgangspunkt for videre inspektion – af den guitarbaserede, moderne jazz. På albummet hører man et all-star hold af musikere forløse ni originale kompositioner af Tom Guarna – og holdet? Det består udover Tom Guarna af Ben Wendel på tenor saxofon og basun, Aaron Parks på klaver og synthesizer, Joe Martin på bas og Justin Faulkner på trommer. De fems sammenspil og forløsning af materialet er respektindgydende, gennemført og helt igennem stringent. De har tjek på tingene, tjek på deres instrumenter, på kompositionerne og på de frie rum, der efterlader. Og derfor kommer musikken som helhed til at fremstå solid og velfunderet – med beundringsværdige guitarriffs som ret sublime ciseleringer på toppen.

**** / Destiny Records / 62 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share