Erin Propp & Larry Roy: We Want All the Same Things

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Makkerparret, Erin Propp & Larry Roy, har før markeret sig på den canadiske musikscene. For deres første fælles album, Courage, My Love fra 2012, modtog de en ”Best Jazz Album of the Year” ved de vestcanadiske Music Awards og en canadisk JUNO-nominering for ”Vocal Jazz Album of the Year”. Og nu er de her så igen – med syv nye, originale sange samt versioneringer af fem ”standards”, heriblandt Carole Kings So Far Away, Lauryn Hills Tell Him og Hoagy Carmichaels og Ned Washingtons The Nearness of You. Og det er slående, at netop amerikanske Carole King må være et af duoens forbilleder. For dens udtryk læner sig utrolig meget op af Carole Kings – med blandingen af vokaljazz, folk og pop – stilen, fraseringerne, tempoet. Hertil kommer, at udtrykket læner sig meget op af det, som den største canadiske sangskriver af dem alle, Joni Mitchell, har præsteret. Forestiller man sig Carole Kings og Joni Mitchells univers og en modernisering med strejf af vokaljazz – så er man tæt på en forståelse af, hvad det er, sangerinden Erin Propp og guitaristen Larry Roy skaber sammen med den lange stribe af gæstemusikere, de har med. Lyt f.eks. til versioneringen af den sanseligt smukke ballade, Tell Him, og du vil forstå, hvad jeg mener.

**** / Chronograph Records / 55 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share