Kwella: GuitarRama Jazzical

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Danske Jens Christian Kwellas nye album er ganske usædvanligt; han er selv komponisten bag; og han har altså skrevet de ti numre til en konstellation bestående af bare to guitarer – en elguitar og en klassisk guitar. Selv spiller han den elektriske, mens hans lærerkollega fra Det Jyske Musikkonservatorium, Thea Vesti Pedersen, spiller den klassiske. Selv spiller han den mere fri rolle, mens kollegaen spiller den klassiske guitars bevægelige, levende akkompagnement. Genremæssigt er albummet struktureret som en ”novellesamling”. Man skal læse (læs: høre) det hele for at forstå pointen i det enkelte nummer. Albummet åbner med en dansk vals, Waltz for Slesvigvej, slår over i noget, der minder om et miks af spansk folkemusik og jazz, Failure is Not Fatal, for at fortsætte udi en gang tex-mex-indie-rock med The Courage to Carry on og siden i en gang mellemøstlig musik, Sazoud. Og altså – uanset genre – i et fascinerende sammenspil mellem den frie elguitar og det mere stringent, melodiske / klassiske bidrag. Personligt finder jeg, at The Courage to Carry on er albummets bedste – for det har kant, er utrolig virtuost fremført og blotlægger samtidig et meget fornemt, næsten kammermusikalsk sammenspil.

****  /  Gateway Music  /  43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share