Som Os: Mosaik

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Som Os er en dansk kvintet, som med Mosaik pladedebuterer med en forfriskende form for jazzet folkrock-musik. Kvintetten består af Annelene Toft Christensen (violin), Tim Ewé Jensen (kornet/trompet), Jakob Kragesand (kontrabas), Michael Hornhaver (guitar) og Chris Falkenberg (trommer). Og det, de fem tilsammen skaber, er både traditionsbevidst og fornyende, let og livligt. Jeg antager, at de overraskende nye impulser, kvintetten tilfører fundamentet – folkemusikken – kommer af, at de fem muskere har afsæt i forskellige scener og genrer. Under alle omstændigheder formår de at skabe en kalejdoskopisk mosaik af impulser, som ikke desto mindre meget sikkert kan genrebetegnes som jazzet folk / folkrock. Musikerne står godt til hinanden, skaber tilsammen en forrygende fremdrift i musikken og – vil jeg mene – fortæller historier. Muligvis om erfaringer og iagttagelser. I alle fald med teknisk snilde og sans for kvintettens potentiale og de kunstneriske kendetegn, som de nævnte genrer hver især byder ind med. Mosaik fremstår som en stil- og træfsikker debutplade.

****  /  Som os Records  /  34 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share