MUSIKANMELDELSE

I en dansk kontekst behøver Hanne Boel ikke den store præsentation. Hun fik sit store gennembrud som soul-, jazz- og popsangerinde sidst i 1980’erne og i løbet af 1990’erne, og selv om der siden har været markant mere stille omkring hende, har hun aldrig sluppet taget i sit danske publikum. Hun har til stadighed optrådt live og udgivet plader, og i dag står hun som en af giganterne i den danske, rytmiske musik. Hun er faktisk en af de mest sælgende danske musikere nogensinde og stadig den dag i dag en sangerinde med en sjælden vokal råstyrke. Nu udkommer så hendes nye album, Norwegian Recordings – det første album i tre år, det tredje studiealbum i de sidste fem (reelt ti) år. Og materialet? Det er kendte ballader – enkelte af hendes egne, flere af andres – numre som Shel Silversteins The Ballad of Lucy Jordan, Nick Drakes When the Day is Done og Jerry Lynn Williams’ Standing On the Edge of Love. På Norwegian Recordings optræder foruden Hanne Boel guitaristen, bassisten og pianisten Jacob Funch og guitaristen m.m. Jens Runge. Det er med andre ord et kendt, rutineret, lille hold, der har været i studiet. Og resultatet er derefter – fortættet, fortroligt, intenst. Albummet er således utrolig vellykket. Skarpt skåret til. Godt produceret. Hør f.eks. de ufatteligt langsomme og utroligt smukke udgaver af Killing Me Softly with His Song og Don’t Look Down. Disse to numre er nogle  af albummets klart bedste! Akkompagnementerne er utroligt smukke. Sangene sanseligt suverænt sunget. Kun to ting kan jeg egentlig brokke mig over: 1) materialet på albummet som helhed er (med undtagelse af de to numre, Between Dark and Daylight og Blood and Thunder) ikke originalt; 2) alt er udvalgt, arrangeret og indspillet i en comfort-zone, hvorfor der ikke er så megen kant, egentlige fejl eller skønhedspletter. Mit brok til trods – Hanne Boel forbliver på posten som en af giganterne i den danske, rytmiske musik.

*****  /  Stunt Records  /  54 min.