Det er ikke jazzmusik. Ikke klassisk kammermusik eller traditionel folkemusik. Men måske en form for crossover. I hvert fald en rigt facetteret sammensmeltning af farver, udtryk og genrer med afsæt i harmonikaen og celloen. Ti af de tolv numre er skrevet af tyske Klaus Paier (harmonika) eller kroatiske Asja Valcic (cello), og konceptet er det,…
Continue reading →John Duhan er en levende, irsk legende og hans album, The Irishman’s Finest Collection, en form for opsamling – et udvalg af hans bedste sange genindspillet med en fornem besætning, cremen af den irske creme. Numrene har Duhan udvalgt fra sit righoldige arkiv – et arkiv, der spænder over hundredevis af sange fra et halvt…
Continue reading →Duoen, Michael Sunding (klaver) og Mads Vinding (kontrabas), har tidligere udgivet et fælles album med musik af Carl Nielsen. Dét album var meget vellykket, fordi de to med enkle virkemidler revitaliserede den danske komponists værk og iklædte den en nordisk, melankolsk tone a la den, især Jan Johansson bragte til torvs med sit legendariske album,…
Continue reading →Det er syv år siden, hun sidst udgav noget. Men nu er hun her altså igen – den forunderligt skæve sangerinde, Thulla (med efternavnet Wamberg). Hun har alle dage været i en kategori for sig, (selv som helt ung) en ”gammel” stemme, rundet af… ja, jeg ved ikke hvad, men mine tanker ryger det ene…
Continue reading →Den danske strygekvartet har i løbet af få år opnået bred, international anerkendelse for sine nytolkninger af klassisk kammermusik, moderne kompositionsmusik og nordisk folkemusik. Rune Tonsgaard Sørensen, Frederik Øland, Asbjørn Nørgaard og Fredrik Schøyen Sjölin har således fået noget af et gennembrud – først med albummet, Wood Works (Dacapo Records 2014) og siden med den…
Continue reading →Det schweiziske jazzorkester, Ghost Town, spiller en form for jazzmusik, som vanskeligt lader sig rubricere. Mange kalder, af gode grunde, orkesteret cross over Mavericks. Og rigtigt er det, at orkesteret – og nok især dets leder, Urs Vögeli – notorisk ikke bare prioriterer autenticitet, men også ambivalens. Orkesteret har i de senere år ”undersøgt” andre…
Continue reading →Den svenske jazzsangerinde, Mimi Terris, er det nye dyr i den svenske åbenbaring. Hun er den naturlige arvtager efter koryfæer som Alice Babs og Monica Zetterlund: en sangerinde, der reelt kan kombinere den retrospektive swingjazz og den svenske visetradition og revitalisere begge genrer. Hun høstede for to år siden, fortjent, anmelderroser for sit gennembrudsalbum, Flytta…
Continue reading →