Richard Andersson NOR: Undo

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Jeg har opgivet at finde ud af, hvordan de nationale gener fordeler sig i jazzkomponisten og –bassisten, Richard Andersson. Nok meddeler han, at han er delvist dansk, delvist færøsk, delvist islandsk. Men hvordan dét regnestykke går op, ved jeg ikke. Én ting ved jeg dog, og det er, at NOR – Anderssons nordatlantiske trio, som desuden består af saxofonisten Óskar Gudjónsson og trommeslageren Matthias Hemstock – er eminent. De tre har før skabt bemærkelsesværdige og iørefaldende kulturlandskaber i Nord. Men med det nye album, Undo, udvider de deres spektrum – tågen letter og nye konturer åbenbarer sig. Denne gang også takket være guitaristen Hilmar Jensson, der har været med i studiet. Der er en forunderlig ro over den sfæriske musik, de fire tilsammen skaber, men også en fascinerende fremdrift, der gør, at flow bevares, og stilstand udebliver. Musikken kan genrebetegnes som sfærisk jazz med en iboende, nordisk melankoli. Den er melodisk, tilgængelig, ikke simpel, men facetteret, flot. Let eksempelvis til en Andersson-perle som Wall, hvorpå Jenssons bidrag er markant tydeligt.

****  /  Hobby Horse Records  /  42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share