Kaos Protokoll: Questclamationmarks

”Questclamationmarks” er andet album i fuld længde af den schweiziske trio, Kaos Protokoll. Trioen, der består af Benedikt Wieland, Marc Stucki og Flo Reichle, kalder sig selv ”elektronisk inspirerede punkjazz provokatører”, og dén beskrivelse siger måske nok noget om trioens musiske udtryksform, men jeg vil alligevel hævde, at trioens musik ikke kun er punket og…

Continue reading →

Diverse musikere: AMERLI – Refugees for Refugees

Muziekpublique er en belgisk non-profit organisation, der – som et af sine tiltag – arrangerer koncerter i Bruxelles indenfor genrerne folk, roots og world. Til tider udsender organisationen et album, og ”AMERLI – Refugees for Refugees” er et af disse: et album hovedsageligt med traditionel musik fra Tibet, Afghanistan, Pakistan, Irak og Syrien. Albummet er…

Continue reading →

Scott DuBois: Winter Light

Den amerikanske jazzkomponist og –guitarist, Scott DuBois, er trods sin relativt unge alder et etableret navn på østkystens jazzscene. Han har spillet med en perlerække af store jazzmusikere i New York, omegn og Europa og har udgivet flere væsentlige album i eget navn – senest ”Landscape Scripture” i 2012. Dét album blev beskrevet som et…

Continue reading →

Kristian Borring: Silent Storm

Den danske jazzguitarist, Kristian Borring, har boet et årti i London, hvorfor det ikke er så underligt, at han – når han skal samle et band og indspille en plade (den tredje i eget navn) – finder sammen med britiske musikere. Konstellationen bag ”Silent Storm” er således britisk/irsk – bortset fra det danske islæt, som…

Continue reading →

Judith Owen: Somebody’s Child

Walisisk/amerikanske Judith Owen er en efterhånden etableret singer-songwriter. Hun har været på scenen i mere end tyve år og udgivet mere end 10 album i eget navn, og alligevel var det først, da hun i oktober 2015 optrådte i Huset i Magstræde, at almindeligt dødelige i Danmark stiftede nærmere bekendtskab med hende. Her gav hun…

Continue reading →

Heine Hansen Trio: Signature

Det unge, danske klavertalent, pianisten Heine Hansen, blev i foråret tildelt Ben Webster Prisen. Komiteen bag prisuddelingen må således have erkendt, at Hansen er af en ganske særlig støbning. At det er tilfældet, får vi andre bekræftet med ”Signature”: Heine Hansens første album i eget navn vidner således om en særegen udtryksstyrke. Selv om albummets…

Continue reading →