BOGANMELDELSE Maja Lucas debuterede sidste år med novellesamlingen, Jegfortællinger. Nu foreligger så hendes svære 2’er – en fragmenteret, men koncentreret fortælling om en skilsmisse set fra et barns synsvinkel.

Gennem en række minimalistiske prosastykker fortæller et jeg om en families opløsning, om barnets forhold til forældrene – og det med en stemme, der det ene øjeblik er barnets følsomt umiddelbare, det næste øjeblik den voksnes distanceret refleksive (med erindringen om barnets umiddelbare oplevelse).

Maja Lucas’ fortælling består af korte tekststykker, er nok bygget op omkring anekdoter, men er også lyrisk og rammende i sin karakterskildring. Eller – sagt på en anden måde – den har karakter og skildrer med forunderlig præcision nogle figurer af afgørende betydning for jegfortælleren.

Det fascinerende er, at det lykkes Lucas – med få, enkle, men sprogligt velvalgte midler – at berette om figurerne på nuanceret vis.

Man tror på figurerne. Og føler med fortælleren – et jeg, der er kommet i klemme, og som siden, selv som voksen, har vanskeligt ved at orientere sig. Hun er offer uden egentlig at blive fremstillet som et offer. Hun er ramt – selv om hun egentlig har muligheden for at tage styring over eget liv.

Der er i den forstand noget på spil i fortællingen / romanen. Og det er dét, der gør læseoplevelsen så nærværende og intens.

**** / Forlaget Athene / 96 sider