Tallet 20 markerer i denne forbindelse både, at The Toronto Jazz Orchestra har tyve-års-jubilæum, og at Josh Grossman har tyve-års-jubilæum som orkesterets leder, komponist og arrangør. Meget passende er det også ham, der har skrevet og/eller arrangeret materialet på jubilæumsalbummet – musikken som i hænderne på det store orkester fremstår som medrivende og helstøbt. Man…
Continue reading →Med Peter Jensen og DR Big Band – og i særdeleshed: Crystal Palace – bliver man som lytter bragt i direkte kontakt med den mere avancerede del af jazzen. Selv siger Peter Jensen og DR Big Band – og med dem pladeselskabet, ILK – at Crystal Palace er et album om den attraktion, der knytter…
Continue reading →Det var i 1960’ernes Europa overraskende, at man kunne gå i kirke og høre jazzmusik, men Duke Ellington satte en række såkaldt ”Sacred Concerts” op og var dermed stærkt medvirkende til, at kirkerne åbnede op for anderledes (læs: rytmisk) musik. Duke Ellington udsendte faktisk tre plader fra disse ”Sacred Concerts” – The First (1963), The…
Continue reading →South Wind åbner med musik, der uvilkårligt sender tankerne i retningen af et bigband på syre. Musikken på albummet muterer efter få minutter og sender derefter tankerne i retningen af en drones hastigt roterende propeller eller en gulvafslibers hastigt roterende sandpapir – musikken bliver som ét farligt hvæs, som man bare må holde nallerne fra,…
Continue reading →Canadiske Andrew Rathbun er både kendt som en dygtig, flittig og ambitiøs saxofonist og som en dygtig, produktiv og vidtfavnende komponist og arrangør. Især sidstnævnte er vigtigt i denne kontekst, idet Rathbun til Atwood Suites har komponeret og arrangeret musik til tekster af den berømte landsmand, forfatter og Nobelpriskandidat, Margaret Atwood. Atwood Suites er ikke…
Continue reading →Den japanske jazzpianist og –komponist, Satoko Fujii, er af en anmelder blevet kaldt freejazzens svar på Duke Ellington. Og betegnelsen er faktisk meget dækkende. Især når man hører et album med et stort orkester som dette: Satoko Fujii Orchestra Berlin. De ti mand (hvoraf to er kvinder) forløser ”værket” med ekspressiv elegance. ”Værket” blev i…
Continue reading →Kathrine Windfeld har i de sidste fem år høstet mange anmelderroser (og megen opmærksomhed i det hele taget) for sin innovative hovedrolle i eget bigband. Men ikke bare det. Hun har også skabt begejstring med sine uprætentiøse og dog dybt kontrollerede (læs: velgennemtænkte og -forberedte) kompositioner til selvsamme bigband. Men hun kan altså andet og…
Continue reading →