South Wind åbner med musik, der uvilkårligt sender tankerne i retningen af et bigband på syre. Musikken på albummet muterer efter få minutter og sender derefter tankerne i retningen af en drones hastigt roterende propeller eller en gulvafslibers hastigt roterende sandpapir – musikken bliver som ét farligt hvæs, som man bare må holde nallerne fra,…
Continue reading →Canadiske Andrew Rathbun er både kendt som en dygtig, flittig og ambitiøs saxofonist og som en dygtig, produktiv og vidtfavnende komponist og arrangør. Især sidstnævnte er vigtigt i denne kontekst, idet Rathbun til Atwood Suites har komponeret og arrangeret musik til tekster af den berømte landsmand, forfatter og Nobelpriskandidat, Margaret Atwood. Atwood Suites er ikke…
Continue reading →Den japanske jazzpianist og –komponist, Satoko Fujii, er af en anmelder blevet kaldt freejazzens svar på Duke Ellington. Og betegnelsen er faktisk meget dækkende. Især når man hører et album med et stort orkester som dette: Satoko Fujii Orchestra Berlin. De ti mand (hvoraf to er kvinder) forløser ”værket” med ekspressiv elegance. ”Værket” blev i…
Continue reading →Kathrine Windfeld har i de sidste fem år høstet mange anmelderroser (og megen opmærksomhed i det hele taget) for sin innovative hovedrolle i eget bigband. Men ikke bare det. Hun har også skabt begejstring med sine uprætentiøse og dog dybt kontrollerede (læs: velgennemtænkte og -forberedte) kompositioner til selvsamme bigband. Men hun kan altså andet og…
Continue reading →Både jazzkollektivet og -pladerne – de, med den nye udgivelse, to plader det for kollektivet er blevet til – er opstået ud af et element af tilfældighed. Kollektivet opstod da et større antal musikere havde lejet sig ind i samme hus i Toronto og om aftenen mødtes og udvekslede betragtninger om de respektive gigs, de…
Continue reading →Den amerikanske barytonsaxofonist, Brian Landrus, har med sit nye jazzalbum, Generations, skabt noget, der minder om et monstrøst værk – skrevet som det er for en besætning på hele 25 hoveder. Albummet indledes med en koncert i fire satser, Jeru Concerto, og fortsætter over i flere andre numre, men det hele synes som tænkt i…
Continue reading →Den herboende, svenske jazzsangerinde, Anna Kruse, har igennem snart et årti været noget nær synonym med formidling af Edith Södergrans poesi. Hun har sit eget Edith-Band og med dét gjort det godt og både modtaget anmelderroser og publikums gunst. Men hun har også længe, ved jeg, haft lyst til at udvide spektret til (i hvert…
Continue reading →