Matt Wilson: Honey And Salt

Matt Wilsons nye jazzalbum er en usminket hyldest til den amerikanske digter, Carl Sandburg, som døde i 1967, berømmet og prisbelønnet (bl.a. med hele tre Pulitzer-priser). Albummet udgives i det halvtredsindstyvende år for digterens dødsfald og er en så absolut værdig hyldest – ikke bare i kraft af trommeslageren Wilsons eminente, kantede og rå kompositioner,…

Continue reading →

Mary Ann Kennedy: An Dàn

Dette, Mary Ann Kennedys første soloalbum, bærer undertitlen, Gaelic Songs for a Modern World. Den skotske sangerinde er nok vokset op i det moderne, (primært) engelsktalende lowland (Glasgow), men vel at mærke i en musikalsk familie, der talte gælisk. Alt dét – det moderne, det urbane, musikken og sproget – har sat sit præg på…

Continue reading →

Torhild Ostad & Carsten Dahl: Jeg roper til deg

Den norske vokalkunstner, Torhild Ostad, albumdebuterede i 1996 til anmeldernes ros. Alligevel er det først nu, hun udsender sit andet album, Jeg roper til deg. Hvorfor der skulle 21 år, før dette andet album udkommer, fortaber sig lidt i det dunkle. Til gengæld står det klart – fra første strofe – at Jeg roper til…

Continue reading →

Brett Perkins & The Pawnshop Preachers: Put A Fork In Me, I’m Done

Tjek albummets titel endnu engang, og du vil forstå, at musikken her er uhøjtidelig, fanden-i-voldsk, måske endda ironisk. Alt det er den! Og dertil kantet, skramlet og desværre uraffineret. Selv kalder Brett Perkins sin musik ”americana” iblandet ”californiske country-stil” og ordspil, der stammer fra hans families ”bonderøvs-rødder i Kentuckys bjerge”. Hans tolv sange inviterer til…

Continue reading →

Dominique Eade & Ran Blake: Town and Country

Sangerinden, Dominique Eade, og pianisten, Ran Blake, har igennem flere år delt jazzscene i USA og lærerværelse på Bostons New England Conservatory. Derfor er albummet, Town and Country, også som en naturlig forlængelse af deres hidtidige virke og samvær: et album, der – som en kommentar til nutidens politiske morads og splittelse – på jazzet…

Continue reading →

Stine Michel: Blå Time

Den danske singer-songwriter, Stine Michel, er rundet af den danske visetradition. Og dét i en sådan grad, at man, når man lytter til hendes nye album, Blå Time, straks føler sig hensat til et andet årti. Nærmere bestemt til 1970’erne. Allerede med åbningsnummeret, Det fordærvede samlesæt, er det som om, man bliver bragt tilbage til…

Continue reading →

Rovdrift: Troløs

Selv kalder de deres musik ”spillemandspunk” og ”folkrock med et strejf af Balkan”. Og selv om jeg personligt har svært ved at høre Balkan i de seks numre på debut-EP’en, må jeg medgive, at det førstnævnte prædikat leder tankerne i en fornuftig retning. Lægger man dertil prædikatet, ”dansk folkrock”, er man sporet ind på karakteren….

Continue reading →