Aura live i Orangeriet, Tivoli

Tivoli kalder sommerens ugentlige torsdagskoncerter i Orangeriet for Lille Fredagskoncerter. Og det er jo meget sødt. Sandt er det i hvert fald, at efter torsdag kommer fredag, og at den udendørs orangeri-scene er lille. Da Aura (som har en beskeden fysiognomi) og hendes fire sidemen indtog scenen denne torsdag aften, var den simpelthen fyldt op…

Continue reading →

Judith Owen: redisCOVERed

Hun fik et veritabelt gennembrud, den walisiske sangerinde Judith Owen, da hun i 2016 udsendte albummet, Somebody’s Child. Albummet blev af Sunday Times udråbt som et af årets bedste, og mange andre medier – ikke bare britiske – fulgte trop. Roserne var mange, lange og farverige. Og sådan bliver det sikkert også denne gang, selv…

Continue reading →

Joan As Police Woman live i Lille Vega

Jeg må simpelthen pudse min brille onsdag aften i Vega. Og alligevel bliver intet helt klart, før røgen på scenen bliver fortrængt af projektørlyset. Indtil da tænker jeg: Er det der ikke? Er hende der lige er trådt op på scenen ikke Frida Lyngstad? Hende den mørkhårede fra Abba? Kropsbygningen, de røde læderbukser der stumper…

Continue reading →

Dalia Faitelson: Powered By Life

Den israelsk/danske singer-songwriter, Dalia Faitelson, har for længe siden manifesteret sig på den danske worldscene. Men med sit nye album og samarbejde med jazzpianisten, Thomas Clausen, bevæger hun sig også i retning af kammerjazzscenen, og det med otte stærke, nye numre, hvoraf især Out of the Black slår denne lytter som uomgængeligt. Faitelson og Clausen…

Continue reading →

Lunau & Sund: Landet brænder

Trine Lunau og Peter Sund er en dansk duo (som også privat danner par). Sammen har de to skrevet, spillet og sunget i mere end 17 år – konsekvent indenfor den skandinaviske afart af genren americana – nordicana, eller det man på nudansk kunne kalde singer-songwriting med et touch af folk. Landet brænder – deres…

Continue reading →

Anna Sne: Some Will Never Dance

Den danske singer-songwriter, Anna Sne (aka Anna Schneekloth), albumdebuterer storladent og dramatisk, værdigt og vedkommende med Some Will Never Dance – og det vel at mærke efter først at have fået en vis opmærksomhed på danske radiostationer med singlerne, My Man og Sirens. Hun har selv skrevet materialet – i New York, Berlin og København…

Continue reading →

Sara Futtrup: Himlen falder nu

Der er noget sakralt over sangene på danske Sara Futtrups debutalbum. Vel er hun singer-songwriter, optaget af det helt enkle, nøgne og tekstbaserede kammermusiske udtryk, men alligevel – eller måske netop derfor – sender albummet tankerne i retningen af det sakrale. Det gælder især åbningsnummeret, Lyset gråner, og nummeret, Det vi venter på. Futtrup har…

Continue reading →