Debre Damo Dining Orchestra: DDDO2

Næsten nøjagtig et år efter, at DDDO – et nyt, lovende, københavnsk power-orkester – pladedebuterede med et selvbetitlet album og et særegent miks af brutal ethio-jazz, doom, kraut- og psykedelisk rock, udkommer orkesterets andet album, DDDO2. Men selv om Søren Lyhne Skov, Rasmus Karkov, Simon Visti Tang, Peder Mertner Vind, Kasper Saaby og Asbjørn Nørgaard…

Continue reading →

Irabagon, Hegre & Drønen: Axis

Den filippinsk/amerikanske altsaxofonist, Jon Irabagon, er et af de helt store dyr i den nye åbenbaring: en ”rising star” på den amerikanske østkysts jazzscene pt. Hans teknik er unik, og hans forståelse af avantgardejazzen exceptionel – hvilket man selv kan konstatere, hvis man lægger ører til Axis, hans nye plade med de to nordmænd, John…

Continue reading →

Krokofant: Krokofant III

Det er uforfalsket energi, den norske jazzrocktrio, Krokofant, lægger for dagen på dette – det tredje album på tre år: uforfalsket energi i grænselandet mellem den progressive rock og den mest hårdkogte form for jazzrock. Guitaristen Tom Hasslan, saxofonisten Jørgen Mathisen og trommeslageren Axel Skalstad blotlægger således et soundscape, der er som et miks af…

Continue reading →

Verneri Pohjola: Pekka

Den efterhånden velanskrevne, finske jazztrompetist, Verneri Pohjola, er søn af den afdøde finske prog-rock-bassist og -komponist, Pekka Pohjola. Og nærværende album er sønnens hyldest til faderen, idet ungersvenden, Verneri, har jazzificeret syv af faderens prog-rock-musikstykker. Heraf vil man kunne udlede, at musikken på albummet, Pekka, befinder sig i grænselandet mellem jazzen og den progressive rock….

Continue reading →

Alda Magna: Traces of Time

Der er til tider noget fint, afslappet og inderligt over musikken på færøske Alda Magnas nye dobbeltalbum, Traces of Time. Men der er også momentvist noget utilpasset, ekspressivt og voldsomt over jazzkvartettens musik. Flere af numrene er meditativt stilfærdige, andre ekspressivt pågående. Enkelt numre er strukturelt simple, andre komplekse konstruktioner. Og dén spændvidde gør dobbeltalbummet…

Continue reading →

Rebecca Hennessy’s FOG Brass Band: Two Calls

Den unge, canadiske jazztrompetist, Rebecca Hennessy, har i de senere år gjort sig bemærket i sit hjemland som en talentfuld instrumentalist og komponist. Og med sit debutalbum, Two Calls, markerer hun, at hun også som kapelmester har noget at byde på. Hendes album rummer en selvskabt og ret usædvanlig form for jazzmusik, der nok er…

Continue reading →