Anti Rubber Brain Factory: MarOkAït

Det franske jazzorkester med det mærkværdige navn bringer lige så mærkværdig musik til torvs, som man næsten kan forestille sig mulig. Orkesteret, der har bassisten Yorum Rosilio i spidsen, spiller således en særegen, skramlet og meget pågående form for musik, som både rummer elementer af avantgarde- og improjazz, af progressiv rock, af elektronisk musik og…

Continue reading →

Rez Abbasi: Unfiltered Universe

Pakistansk/amerikanske Rez Abbasi er en jazzguitarist og –komponist, som til stadighed opsøger grænselande. På sit nye album, Unfiltered Universe, har han igen-igen opsøgt grænselandet mellem den moderne, ekspressive, amerikanske freejazz og den traditionelle, repetitive, sydindiske musik. Abbasi eget guitarspil tilfører musikken et markant groove, en signifikant pondus, en uforudsigelighed. Og det er dét, der både…

Continue reading →

Wolfgang Haffner: Kind of Spain

Den tyske jazztrommeslager, Wolfgang Haffner, har med sit nye album, Kind of Spain, haft et ønske om at sætte fokus på forbindelsen mellem den centraleuropæiske jazz og den spanske traditionelle musik. Hans pladeselskab, tyske ACT Music, udgav faktisk – som det allerførste i 1992 – et album, der fusionerede amerikansk, tysk og spansk musik, og…

Continue reading →

Anoushka Shankar live i Koncertsalen, Koncerthuset

Havde jazzpolitiet været til stede, var der blevet uddelt bøder. Men Anouskha Shankar bredte sig tilsyneladende ubekymret – og i hvert fald uforstyrret – over flere genrer, idet hun med naturlig autoritet og overbevisende snilde – og tre aldeles fremragende sidemen – åbnede en af Jazzfestivalens hovedscener. I Koncertsalen i Koncerthuset udfoldede hun sit eget…

Continue reading →

Eric Schaefer: Kyoto Mon Amour

Titelnummeret er det bedste på tyske Eric Schaefers vellykkede nye jazzalbum, der nok rummer en genkendelig form for moderne, europæisk jazz, men også tydelige strejf af traditionel, japansk musik. Trommeslageren bestræber sig helt klart på at bygge bro mellem de to former for musik / de to kulturer, og hans mission lykkes i et iørefaldende…

Continue reading →

Amine & Hamza: Fertile Paradoxes

Frugtbare paradokser! Det er, hvad albummet, Fertile Paradoxes, er eller afspejler. De tunesiske brødre, Amine og Hamza M’raihi, som selv bor i Schweiz, formår således positivt at få gevækster fra forskellige tider, traditioner og regioner til at smelte sammen og bære ny frugt. Det er dét – og de to brødres sans for kvalitet og…

Continue reading →