Myrkur live i Pumpehuset

Pumpehuset lægger for tiden scene til en række kurraterede dobbeltkoncerter, som både er godt tænkt og godt tilrettelagt. Det publikum der primært møder op for at se og høre aftenens første orkester, får aftenens andet orkester med i købet – eller omvendt. To koncerter for 200 kr. – et knaldgodt tilbud for den kvalitetsbevidste koncertgænger!…

Continue reading →

Anti Rubber Brain Factory: MarOkAït

Det franske jazzorkester med det mærkværdige navn bringer lige så mærkværdig musik til torvs, som man næsten kan forestille sig mulig. Orkesteret, der har bassisten Yorum Rosilio i spidsen, spiller således en særegen, skramlet og meget pågående form for musik, som både rummer elementer af avantgarde- og improjazz, af progressiv rock, af elektronisk musik og…

Continue reading →

Klimaforandringer: Slægt

Klimaforandringer er Lars Bech Pilgaard, Taus Bregnhøj Olesen, Peter Skibsted, Rasmus Kjær, Rune Lohse og Anders Vestergaard – seks danske musikere samlet om den avancerede håndmikser og den brede vifte af eksotiske, musikalske krydderier, som udmønter sig i Slægt – en velsmagende krydderkage med mange smagsnuancer. I den altovervejende elektroniske musik indgår vestafrikansk polyrytmik, arabiske…

Continue reading →

Debre Damo Dining Orchestra: DDDO2

Næsten nøjagtig et år efter, at DDDO – et nyt, lovende, københavnsk power-orkester – pladedebuterede med et selvbetitlet album og et særegent miks af brutal ethio-jazz, doom, kraut- og psykedelisk rock, udkommer orkesterets andet album, DDDO2. Men selv om Søren Lyhne Skov, Rasmus Karkov, Simon Visti Tang, Peder Mertner Vind, Kasper Saaby og Asbjørn Nørgaard…

Continue reading →

Krokofant: Krokofant III

Det er uforfalsket energi, den norske jazzrocktrio, Krokofant, lægger for dagen på dette – det tredje album på tre år: uforfalsket energi i grænselandet mellem den progressive rock og den mest hårdkogte form for jazzrock. Guitaristen Tom Hasslan, saxofonisten Jørgen Mathisen og trommeslageren Axel Skalstad blotlægger således et soundscape, der er som et miks af…

Continue reading →

Mathias Heise Quadrillion: Decadence

Hvor skal jeg starte? Der er i dette tilfælde så mange roser at dele ud, at jeg tøver. Men, jo, først og fremmest er der det at sige, at danske Mathias Heise er aldeles eminent på kromatisk mundharpe (og i øvrigt også er en dygtig komponist og pianist). For det andet er der det at…

Continue reading →