Jenny Wilson live i Vega

Jenny Wilson er en karismatisk person og lørdag aften i Store Vega en person, der på én gang virkede forførisk, grænsende til lokkende og samtidig skræmmende, grænsende til dæmonisk – og det selv om hun mellem to numre nådigt lod publikum forstå, at hun elsker København. Hun optrådte med et budskab og fokuserede på dét….

Continue reading →

De-Phazz: Black White Mono

Det tyske orkester, De-Phazz, spiller en sofistikeret form for loungemusik – elektro-funk og vokaljazz med iboende elementer af bossa-nova, blues og dub m.m. Orkesterets musik swinger og udløser helt naturligt godt humør – både fordi den er så umiddelbart tilgængelig og dansabel og fordi den er så dragende teknisk og kunstnerisk. Med sit nye album,…

Continue reading →

Dinosaur: Wonder Trail

Den britiske jazztrompetist, Laura Jurd, er efterhånden ved at have fået sig positioneret på sit hjemlands jazzscene, som den talentfuld musiker, komponist og kapelmester, hun er. Jurd har helt fortjent vundet en lang række priser og bl.a. den hæder at blive BBC New Generation Artist fra 2015 til 2017, og nu udsender hun så igen…

Continue reading →

IKI: Oracle

IKI er et norsk, finsk, dansk vokalensemble med base i København. Og Oracle er ensemblets tredje studiealbum – et album bestående af vokaler, der som de bærende ”instrumenter” er blevet manipuleret af den danske lydkunstner, Mike Sheridan, og som i færdig form fremstår som en række eksperimenterende, næsten hypnotisk, elektroniske lydbilleder. Det er svært, umiddelbart…

Continue reading →

Hess Is More: 80 Years

En ting er, at Mikkel Hess i flere forskellige konstellationer har tiltrukket sig opmærksomhed på jazzscenen og den elektroniske musikscene i Danmark, noget andet er, at han tilsyneladende – at dømme efter dette nye, syvende album med grupperingen, Hess Is More – har fundet et nyt springbræt med britiske Edition Records. Grupperingen, der (i varierende…

Continue reading →

Anti Rubber Brain Factory: MarOkAït

Det franske jazzorkester med det mærkværdige navn bringer lige så mærkværdig musik til torvs, som man næsten kan forestille sig mulig. Orkesteret, der har bassisten Yorum Rosilio i spidsen, spiller således en særegen, skramlet og meget pågående form for musik, som både rummer elementer af avantgarde- og improjazz, af progressiv rock, af elektronisk musik og…

Continue reading →