Pawel Kaczmarczyk Audiofeeling Band: Complexity in Simplicity

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Man skal ikke undervurdere den polske jazzscenes betydning for europæisk jazz. Krzysztof Komeda og Tomasz Stanko havde i sidste halvdel af det tyvende århundrede afgørende indflydelse på udviklingen af kontinentets jazzmusik, og det samme har Leszek Mozdzer og Marcin Wasilewski haft i det seneste årti. Jazzpianisten, Pawel Kaczmarczyk, er endnu ikke et kendt navn herhjemme, men siden han med sin KBD trio udgav albummet, Live, i 2005, og af polsk TV modtog prisen, ”Årets album”, har han været en central figur i polsk jazz. Magasinet, Jazz Forum, fulgte op og tildelte ham i 2007 prisen, ”Årets album”, for Audiofeeling – et album, hvorpå han gik til materialet med to forskellige konstellationer: en traditionel trio og en sekstet med blæsere. Og dét album førte til dette nye: Complexity in Simplicity. Og dét er altså et album, der markerer, at talentet bliver internationalt, for med tyske ACT Musics mellemkomst bliver hele Europa, måske hele verden polakkens scene. Musikken på det nye album er – a pro pos titlen – enkel og kompleks, varieret, mange facetteret og indspillet med forskellige konstellationer, hvori kapelmesteren selv er eneste gennemgående figur. Musikken er genremæssigt moderne, melodisk jazz med afstikkere til jazzpop, kammerjazz og groovy jazz. Der er hilsner til Elton John og Esbjörn Svensson, men også til Brad Mehldau.

****  /  ACT Music  /  63 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share