Amy Winehouse: At The BBC

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

DVD-anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Efter Amy Winehouse’ død udkom der en lind strøm af udgivelser, som i respekt for afdøde ikke burde have været udgivet. Selv nåede den suveræne og selvdestruktive sangerinde kun at udgive to studiealbum. Men posthumt kom et tredje uafsluttet studiealbum, foruden en række andre udgivelser på både CD og DVD. Amy Winehouse: At The BBC er bare endnu en af disse udgivelser – en box bestående af 1 CD og 3 DVDer – alle optaget af BBC. CDen rummer lydoptagelser fra flere forskellige koncerter. DVDerne rummer videooptagelser fra henholdsvis 1) forskellige optrædener i Jools Hollands berømte TV-shows, 2) fra en Amy Winehouse koncert i Porchester Hall og endelig 3) (en dokumentaroptagelse med interviewelementer og liveoptrædener) fra sangerindens besøg i 2007 på den lille irske musikfestival i Dingle. Sidstnævnte er undtagelsen fra ”reglen” om, at alle posthume udgivelser burde have været ”forbudt”. Dokumentaren er en åbenbaring, idet sangerinden – der ser ud til at have klaret sin rehabilitering – stiller sig op på scenen i festivalens lille kirke – flankeret af en guitarist og bassist – og med et gudsbenådet talent, et fokuseret nærvær og en egentlig x-faktor sætter ”ny rekord” med sin festivaludgave af numre som Back to Black,Love is a Loosing Game og You Know I’m no Good.
****

Universal Island Records

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.