Karen Sundtoft & Anders Mogensen: Melodic Moods

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Melodic Moods er ni vokaljazzsange (fem på engelsk, fire på dansk) skrevet af Karen Sundtoft og sat til musik af jazztrommeslageren, Anders Mogensen. Hvor Karen Sundtoft er et ubeskrevet blad på den danske jazzscene, er Anders Mogensen et etableret navn. Men trods den åbenlyse asymmetri har de to formået at skabe noget rigtig fint: ikke et stort vokaljazzalbum, men et – trods alt – rigtig fint vokaljazzalbum, som varmt skal anbefales – ikke bare fordi de to som sangskrivere og udøvende er et godt match, men også fordi de sammen med bassisten Mariusz Prasniewski og guitaristen Simon Krebs har formået at skabe et fint, stemningsmættet og lytteværdigt vokaljazzalbum med fokus på fortællingen. Albummet er blevet til på den måde, at Karen Sundtoft har skrevet tekster til et af Anders Mogensens tidligere album, Gratitude fra 2009 – et i sig selv stemningsmættet og lytteværdig album. Måske er det dén tilgang, dét kuriosum, der ligger til grund for, at resultatet af de tos (fires) samarbejde er blevet så fint.

***  /  Gateway Music  /  36 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share