Kasper Bai: Af samme slags

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Kasper Bai er ikke bare en habil komponist og musiker, han er også en uhøjtidelig ditto. Det fornemmer man meget klart, når man lytter til hans mærkværdige album, Af samme slags. Musikken befinder sig midt imellem spoken word, poetry slam, klassisk musik, symfonisk rock og dansk folkpop. Det er som om, hans tekster og musik er soundtrack til et spøjst, personligt univers. Numrene har titler som Teflonmanden, SMS-udveksling, Hold nu kæft, I Fittnesscentret og Din kæreste er en idiot. Alene deraf fremgår det, at man ikke skal forvente højtidelighed, og det får man da heller ikke. Tværtimod. Man får nogle små skæve historier tilsat et næsten filmisk soundtrack, som veksler fra nummer til nummer. Men selv om musikken faktisk har nogle fine højdepunkter – f.eks. i åbningsnummeret, der bl.a. byder på et 74-personers symfoniorkester som backing – forbliver det generelle indtryk, at vi er – om ikke i DR Ramasjang, så dog i DR Ultra afdelingen. Vel er teksterne for voksne, men både de og musikken emmer af noget intentionelt infantilt. Og dét trætter i længden.

**  /  Target Records  /  49 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share