Martin Lutz Group: In Denmark I Was Born…

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Den danske pianist og komponist, Martin Lutz, har p.g.a. en skiulykke været væk fra jazzscenen i nogle år, men nu er han her igen, med comeback-albummet In Denmark I Was Born…, der er fint produceret af Michael Blicher. Musikken kan bedst beskrives som et enkelt miks af melodisk, nordisk jazz og caribisk, latinsk og afrikansk rytmik og lyd. Heraf kan man forstå, at musikken er lys og let, varm og venlig. Og det er både dens styrke og svaghed. Martin Lutz’ gruppe, består af meget habile musikere, og de holder fokus fra ende til anden – dét er styrken. Men det er også som om, deres musik mangler kant – og dét er svagheden. Man leder uvilkårligt efter autenticiteten og den påtrængende nødvendighed. Og det er måske nok urimeligt at gøre dét, men jeg savner den ikke desto mindre. Kun fornemmer jeg den i albummets mest melankolske nummer, balladen Share, der synes at trække på fornemmelser for nordisk folkemusik. Dét nummer rummer en alvorstyngde, hvor de andre er smooth (eller glatte).

***  /  Gateway Music  /  43 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share