Billie Koppel: Glimt

Please follow and like us:

  • 7
  • Share

BOGANMELDELSE Billie Koppel – datter af Anisette og Thomas Koppel – er født i 1972, så man kan argumentere for, at det er tidligt – i en alder af bare 47 år – at udgive sin selvbiografi. Men det er ikke desto mindre, hvad hun har gjort, Billie Koppel: skrevet og udgivet en selvbiografisk bog med Glimt fra et liv som barn, ung og voksen; som datter af det kendte kunstnerpar; som singer-songwriter in spe.

Glimt har undertitlen: Erindringer fra min opvækst. Og det er meget dækkende for indholdet – bogen består således primært af glimt fra en opvækst på Vesterbro, fra et trygt og farverigt klondyke af et kolonihavehusområde i Sydhavnen, fra rejser med venner i bl.a. Latinamerika og fra den unge singer-songwriter in spe’s eget ophold i Los Angeles, New York, London og Puerto Rico.

En bemærkelsesværdig og skøn ting ved erindringerne er, at de ikke er båret af et behov for et familieopgør, men tværtimod afspejler, at Billie Koppel er vokset op i tryghed, med en udtalt frihed, en glæde ved livet, en naturlig tro på fællesskabets styrke etc. Forældrene er på sæt og vis perifere figurer i bogen, der (klædeligt) bevarer barnets, den unges, den voksnes synsvinkel. Forældrene er i bogen mest present som en antydning af korrektiver.

Men en lidt irriterende ting ved de fotografisk illustrerede erindringer er, at de forbliver glimt. For nok bevarer Billie Koppel sit eget p.o.v. (hvor hun kunne have krydret bogen med flere glimt fra forældrenes samtidige liv og virke), men glimtene forbliver små ukurante perler på snor – uden en samlende, overordnet pointe. Jeg mistænker således både forfatteren og bogens redaktør for at have været tilfredse med, at det hele forblev glimt, hvor materialet rettelig kunne og burde have været vinklet og munde ud i en morale, en overordnet refleksion og/eller en dramaturgi, der ligesom tilkendegav, hvorfor jeg skulle læse bogen fra ende til anden og til sidst sidde tilbage med.

Der er i bogen flere smukke fortællinger om fællesskaber, men jeg sidder ikke tilbage med en følelse af, at Glimt er en bog om fællesskabet som fænomen. Der er i bogen flere forsøg på at skildre musikbranchen (og de deraf afhængige medier) i USA og i Danmark, men oplevelserne og de kritiske skildringer af aktører i omegnen af en ung singer-songwriters karriereopstart er alligevel for sporadiske og subtile til, at de kan udgøre en egentlig rygrad. Venskaberne, søskendeforholdene, familien, Sydhavnen, karrieren og tilgangen til verden – flere af disse delelementer i Glimt kunne have udgjort en hovedvinkel. Men det hele forbliver små ukurante perler på snor – glimt, der nok hver for sig er fine, men som tilsammen forbliver lidt for løse, ubearbejdede, uredigerede og sporadiske. Derfor sidder jeg også efter endt læsning tilbage – lidt tom i hovedet, men dog ramt af glæde over, at et menneske (Billie Koppel) kan rumme så mange smukke (og troværdige) egenskaber: blikket for de svage og anderledes; en ikke-fordømmende tilgang til andre mennesker; en åben og tillidsfuld gang på jord. Det i sig selv er ære værd.

*** / Forlaget Gyldendal / 256 sider

Please follow and like us:

  • 7
  • Share