Kevin Sun: <3 Bird

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Kevin Sun er en innovativ, up-and-coming jazzsaxofonist og –komponist, der fra sin hjemby, New York, forsøger at skabe nye, tektoniske forskydninger samtidigt med, at han åbenlyst hylder bestående værker. Hans nye album er f.eks. en hyldest til Charlie Parker – heraf titlen: <3 Bird. Men musikken på albummet er ikke bare en retrospektiv hyldest, men også en usædvanlig, original og teknisk/kunstnerisk kompleks (om end let swingende) nyskabelse. Den er klart inspireret af Charlie Parker, men også klart original. Under pandemiens første store nedlukning blev Kevin Sun nemlig, som så mange andre af os, ramt af en ny, brutal virkelighed og oplevelsen af at være afsondret, isoleret og angst. Og som tilfældet var/stadig er for mange andre kunstnere, blev oplevelsen i Kevin Suns tilfælde omsat til ny kunst. Kevin Sun hørte under nedlukningen, hvad han kunne få fat i af Charlie Parker-indspilninger. Og nu står han her så selv – med et hyldestalbum, der samtidig er et opgør med det indespærrede – et hyldestalbum, der nærmest er som at stikke hovedet ud ad vinduet og i en strid vind. Musikken er ekspressiv, detaljerig, alt andet end konform. Fremelsket af en eminent besætning, der udover kapelmesteren selv består af trompetisten Adam O’Farrill, guitaristen Max Light, pianisten Christian Li, bassisten Walter Stinson og trommeslageren Matt Honor.

****  /  Endectomorph Music  /  49 min.   

Please follow and like us:

  • 0
  • Share