Elias Akselsen: Horta

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

MUSIKANMELDELSE

Den norske folkesanger, Elias Akselsen, og hans trio – der i øvrigt består af Ola Kvernberg på violin og Stian Carstensen på harmonika (foruden gæstesangerinderne Anita Kleppe og Sara Wilhelmsen) – har med Horta begået et album, der er som en skive skåret ud af en særlig del af den norske folkemusiktradition. Horta er romaernes ord for ”autentisk. Og Akselsen er netop sådan en autentisk figur – en 74-årig, norsk vandringsmand, der har indsamlet og lært sange på sine vandringer. Det er de sange, der her bringes til torvs. sangene og musikken emmer af ensomhed og træthed, men også af marked og festligt lag – dette sidste hører jeg f.eks. i sangen, Det var i fjor jag tjena dreng. Den sang sender endda mine tanker i retningen af den gamle svenske TV-serie om Emil fra Lønneberg. Der er samme autentiske endimensionalitet over nævnte sang, som der er over signatursangen til den svenske serie. I den forstand har producerne i Skøyerstaten Teater bestræbt sig på at sikre en autentisk lyd snarere end en produceret. Og det er prisværdigt. Lige som det er prisværdigt, at Akselsen, der nærmest ser født på vejene og hele sit liv har befundet sig der, gør sit til at sikre sin egen lille, oversete skive af den norske folkemusiktradition.

***  /  Skøyerstaten/Grappa  /  38 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share